BUTIKKENS UDVIKLING – 1800-1899
1800 – 1899
Uafhængighedens tidsalder
Det 19. århundrede repræsenterer den første revolution i detailbutikkernes historie og kundeoplevelsen. Med stormagasinet fik detailforbrugeren en følelse af uafhængighed, som længe havde været ønsket, idet han blev herre over sin egen købsrejse og fik frihed til at vandre rundt og udforske disse nye store kommercielle rum, som ville ændre kundeoplevelsen radikalt for altid.
Gå tilbage i tiden med vores afspilningsliste fra det 19. århundredes stormagasin!
Stormagasinet: Et symbol på detailhandelens nye vision
Som et direkte svar på middelklassens fremgang, især de nye velhavende middelklassekvinder, opstod stormagasiner hurtigt i Europa og USA i løbet af det 19. århundrede. Allerede i slutningen af det 18. århundrede blev der etableret indkøbscentre i hele Europa. Galeries de Bois i Paris var f.eks. inspireret af de arabiske souker og blev hurtigt inspiration til de overdækkede butiksgader og arkader, der skulle opstå på hele kontinentet, og banede vejen for et nyt butiksformat: stormagasinet.
Harding, Howell & Co. anses i dag for at være den tidligste model for stormagasinet, da de åbnede deres navngivne stormagasin i London i 1796. Butikken var opdelt i forskellige områder og fokuserede på moderigtige kvinders behov og ønsker. Andre tidlige butikker, som senere skulle etablere en stormagasinmodel, var Fortnum and Mason og Debenhams.
I Amerika var erhvervslivet og de økonomiske sektorer under dramatisk forandring, og fremstillingsindustrien og industrien overhalede hurtigt landbruget som det dominerende erhverv. Industrifabrikkerne bragte nye job og nye levestandarder med sig, og med mere succesfulde amerikanere fulgte en bredere og mere eksklusiv smag. Stormagasiner som Macy’s, Bloomingdales og Sears begyndte at dukke op i storbyer som New York og Chicago og blev hurtigt en fast bestanddel af og meget indflydelsesrige i det amerikanske liv.
I tråd med den rolle, som kundeoplevelsen spiller i dag, solgte disse stormagasiner ikke bare varer. De tilbød demonstrationer, foredrag og underholdningsarrangementer, der appellerede til nyligt velhavende kunder, som søgte efter den bedste måde at bruge deres disponible indkomst og tid på. Disse store forretninger blev vartegn i hurtigt voksende byer, gav områderne en følelse af identitet og stolthed og inviterede forbrugerne til at udforske deres vidunderlige udstillinger, hvilket signalerede et skift væk fra de tidligere mørke, lavloftede emporier.
Stormagasinet, der blev næret og formet af den industrielle revolution, ville snart ændre kundeoplevelsen radikalt ved at give forbrugeren en uafhængighed, som aldrig før var set i detailhandlen.
Mestre i deres egen købsrejse, en revolution for kundeoplevelsen
Ikke alene skabte stormagasinerne et helt nyt format for detailhandlen, men de var også med til at gøre shopping til en fritidsaktivitet, hvor forbrugeren nu havde kontrol over sin egen købsrejse og den samlede shoppingoplevelse.
Detailforbrugerne kunne nu røre ved de varer, der var til salg, og nyde godt af standardiserede priser. Det var ikke længere nødvendigt at bede butiksindehaverne om at hente varer fra hylderne bag disken eller fra baglokalerne efter at have forhandlet frem og tilbage om prisen.
Især kvinderne kunne pludselig frit surfe og shoppe i sikkerhed uden for hjemmet og uden at være i selskab med mænd. Med et stigende ønske om “selvskabelse” gennem forbrug begyndte kvinder at skabe deres egen vej i mandsdominerede byer med produkter, der var skabt til og udelukkende rettet mod dem. Mange af de tidlige stormagasiner blev grundlagt af draperier, som forstod smag, ønsker og købekraft hos denne nye generation af middelklassekvinder.
Desuden blev denne nye type kunder nu informeret om nye produkter gennem kampagner. Omkring dette tidspunkt begyndte de første markedsføringsstrategier at udvikle sig gennem forsøg og fejl, såsom fjernsalgskataloger og kunsten at give sæsonbestemte rabatter. Aristide Boucicaut og hans parisiske “Bon Marché” (1852) var førende inden for de tidlige markedsføringskoncepter. Boucicaut roses for at have indført en række markedsføringsmæssige nyskabelser såsom faste priser med tilhørende rabatter i stedet for det tidligere system med at prutte om priserne, en læsesal til mænd, mens deres koner handlede, det første postordrekatalog og sæsonudsalg, herunder det “hvide udsalg”, der var designet til at sælge lagner og sengetøj om vinteren, når salget gik langsomt.
Kasseapparatet er født
Med hensyn til teknologiske fremskridt i det 19. århundrede kan vi se opfindelsen af det første kasseapparat af amerikaneren James Ritty i 1883. Ritty var saloonholder i Ohio og gav opfindelsen tilnavnet “den ubestikkelige kasserer”. Maskinen brugte metalhaner og simpel mekanik til at registrere salg og havde en klokke, der lød, når et salg var afsluttet.
Ritty’s revolutionerende opfindelse blev hurtigt indført i detailhandlen, og den blev i over hundrede år brugt til at gøre det nemmere for kunderne at tjekke ud. Før dette havde mange virksomheder problemer med at holde styr på deres regnskaber og vidste ofte ikke, om de havde overskud eller underskud.
Tilbage til fremtiden
Det 19. århundrede kan uden tvivl anerkendes for at have fremmet udviklingen af butikken og revolutioneret kundeoplevelsen på salgsstedet og banet vejen for den måde, vi oplever butikker på i dag. Blandt de mange måder, hvorpå dette skete, er denne æra bedst kendt for at være autonomiens tidsalder, der gav forbrugeren en nyfunden frihed og udløste de første markedsføringsstrategier og teknologiske innovationer i detailhandlen, som skulle gøre detailhandlen til en pionersektor inden for brugen af teknologi.